)
Økonomi

Fællesøkonomi: Skal I være fælles om økonomien, eller skal den deles op?

Måske er I lige flyttet sammen, eller det kan være, I har valgt at sige ja til hinanden og er blevet gift. Når I bliver to om hverdagens gøremål, er det naturligt at overveje, om økonomien også skal smeltes sammen. Men hvordan kommer I i mål med fællesøkonomi, og hvilke fordele og ulemper er der? Vi guider til, hvad I skal være opmærksom på, hvis I overvejer at have fællesøkonomi eller ej.
    Hvad er fællesøkonomi?

    Det ligger næsten i ordet, hvad fællesøkonomi går ud på. Er I fælles om økonomien, har begge parter ansvar for at bidrage til en fælles pulje, som bliver brugt til alle udgifter. Den helt klassiske tilgang er kendetegnet ved, at lønnen bliver sat ind på samme konto, og alle udgifter bliver brugt fra den fælles konto. I dag er fællesøkonomi dog ofte mere nuanceret, og økonomien kan være mere eller mindre delt op, så der både er fælles budget- og madkonto og separate konti til eget forbrug. Det afhænger i sidste ende af, hvad der passer til jer, og hvordan I bedst holder styr på økonomien.

Fællesøkonomi eller ej – hvad er fordelene og ulemperne?

Der er mange grunde til at vælge en form for fællesøkonomi, når I bor sammen eller er gift. Det kan nemlig være nemmere at gennemskue økonomien, når I er to og deler udgifterne.

Fordele

Nogle af de helt oplagte fordele ved fællesøkonomi er:

  • Gennemsigtighed: Fællesøkonomi giver et klart overblik over indtægter og udgifter. Det er nemt at følge med i, hvordan økonomien udvikler sig, og det gør det nemmere at navigere i forhold til økonomiske beslutninger.
  • Budgettering og stabilitet: Når økonomien er bundet sammen, kan I bedre prioritere og planlægge jeres udgifter. Derudover giver det stabilitet at være to om udgifterne.
  • Fælles mål: Smider I pengene sammen i en fælles pulje, kan I lettere sætte fælles mål, som I gerne vil opnå. Måske drømmer I om at købe et hus, holde en bryllupsfest eller investere i en bil. Med fællesøkonomi kan I sammen arbejde mod et fælles mål.
  • Deling af udgifter: Fælles omkostninger som husleje og indkøb bliver nemme at holde styr på, når I har en samlet konto til dem. Det sikrer også, at udgifterne bliver retfærdigt fordelt mellem jer.

Der er altså mange fordele at hente ved at samle økonomien. Men der kan også opstå udfordringer, når I vælger at sætte pengene ind på en fælleskonto.

Ulemper

Nogle af ulemperne ved fællesøkonomi er:

  • Konflikter: Når I er fælles om noget, kan der hurtigt opstå uenigheder. Det samme gælder ved fællesøkonomi. Det er derfor en god idé at have en åben snak om, hvad der skal bruges penge på, så det er muligt at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.
  • Mindre frihed: For nogle kan fællesøkonomi føles indskrænkende, fordi der skal tages fælles beslutninger om økonomien. Det giver mindre frihed til at bruge pengene, som I hver især har lyst.
  • Forskellige indkomster: Har I forskellige indkomster, kan det være svært at finde en fair fordeling af udgifterne – og det kan give anledning til konflikter i forholdet.
  • Udfordringer ved skilsmisse eller brud: Det kan være besværligt med fællesøkonomi, hvis I går fra hinanden. Derfor er det vigtigt, at I har klar kommunikation om økonomiske aspekter fra begyndelsen af.

Sådan kan fællesøkonomi deles op

Der er ikke en rigtig eller forkert måde at gå til fællesøkonomi på – det hele afhænger af, hvad der passer bedst til jer og jeres livsstil. Vi har samlet tre typiske økonomiske modeller, som kan give inspiration til, hvordan I kan dele økonomien op. Det kan være en af modellerne passer til jer, eller I kan kombinere, låne eller lave jeres egne rammer for en god fællesøkonomi.

100% fællesøkonomi I har én fælles konto, og I deler alle udgifterne lige. Både fælles og individuelt forbrug bliver betalt fra fælleskontoen.
50/50 af fælles udgifter I deler fællesudgifterne lige og beholder resten af egen indtægt til eget forbrug.
Fordeling efter indkomst I opdeler fællesudgifterne efter indkomst, så den, der tjener mest, betaler mest af fællesudgifterne. Resten går til eget forbrug.

Tag snakken om penge

Har I bestemt jer for, at I gerne vil have den ene eller den anden form for fællesøkonomi, er det med at få taget hul på samtalen om penge. Det kan være et ømt emne, men det er essentielt, at I snakker om jeres økonomi og overvejer, hvordan I vil deles om udgifterne.

I den sammenhæng er det vigtigt at få vendt, hvis en eller begge har gæld, som I bringer med ind i forholdet. Det gælder om at få lagt alle kortene på bordet, så I bedre kan vurdere, hvad gælden betyder for jer, og hvordan det kommer til at påvirke jeres økonomi. Start derfor med at få et overblik over jeres gæld, og tag efterfølgende en snak om, hvordan gælden skal betales tilbage, hvem der hæfter for hvad, og om I skal være fælles om at betale den tilbage.

Hvordan får I fællesøkonomi? 7 tips til at komme i gang

Hvis I mangler inspiration til at kickstarte processen med at deles om økonomien, har vi samlet 7 tips, der gør det lettere at komme i gang med fællesøkonomi.

#1: Opret en fælles konto

En fælles budgetkonto sikrer jer et godt overblik over jeres indtægter og udgifter. Det gør det nemmere for jer at styre fællesøkonomien, når det hele sker fra samme konto.

#2: Gennemgå jeres udgifter

Tjek, hvad I bruger jeres penge på i dag. Måske betaler I begge for samme abonnementer, licenser, eller det kan være, I begge har en indboforsikring. Der kan være penge at spare, hvis I løber jeres udgifter igennem.

#3: Lav en plan for jeres fælles budget

En budgetplan er et vigtigt redskab til at sikre, at I har kontrol over jeres økonomi. Sammen kan I fastlægge, hvor mange penge der skal bruges på forskellige udgifter som husleje, mad og underholdning. Mangler I inspiration til at lægge et godt budget, kan I finde det her.

#4: Åben kommunikation

Kommunikation er helt essentielt, når I overvejer fællesøkonomi. Vær ærlige og åbne om jeres økonomiske situationer, mål og bekymringer. Afsæt tid, hvor I kan diskutere jeres økonomi og træffe fælles beslutninger. Det mindsker misforståelser og konflikter om økonomien.

#5: Opdel ansvar

Hvem står for hvad? Det kan være en god idé, at en af jer påtager sig rollen som ”finansminister” til at håndtere betalinger og budgettering. Når der er klare roller, er der mindre risiko for, at der opstår konflikter og forvirring om økonomien.

#6: Vær realistiske

Når I laver en budgetplan og sætter økonomiske mål, er det vigtigt, at I er realistiske. Det sikrer, at I undgår at stresse over økonomien. Vær også fleksibel, hvis budgetterne pludselig skulle ændre sig.

#7: Tilmeld regninger

Det er nemmere at holde styr på udgifterne, når alle regninger er tilmeldt Automatisk kortbetaling eller Betalingsservice, så de bliver betalt automatisk hver måned.

#8: Opbyg en nødopsparing

En nødopsparing er en god buffer at have, hvis der pludselig skulle dukke uforudsete udgifter op. Det sikrer, at den daglige økonomi ikke påvirkes, hvis I har sat penge til side. I kan få gode råd til, hvordan I kommer i gang med opsparing her.

#9: Få professionel hjælp

Hvis I oplever udfordringer eller konflikter i jeres fællesøkonomi, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. En økonomisk rådgiver eller bankrådgiver kan hjælpe jer med at analysere jeres økonomiske situation, udvikle en plan og løse eventuelle problemer.

Sådan lægger du et realistisk madbudget

Her i artiklen giver vi gode råd til, hvordan du lægger et realistisk madbudget – og overholder det.

Læs vores råd til at lægge et madbudget

Gratis Excel budgetskabelon

En god privatøkonomi starter med et simpelt budget. Kom i gang med vores gratis Excel budgetskabelon.

Hent budgetskabelonen her

13. november 2023

Hvad er en kreditvurdering og hvordan opnår du kreditværdighed?

Klik her og læs mere