Økonomi

Sådan lægger du et realistisk madbudget og sparer penge hver måned

Ved du hvor mange penge, du bruger på mad hver måned? Hvis ikke, så er du lige som de fleste andre voksne. Mange køber nemlig ind, når de har brug for det og gennemgår sjældent deres konto for at se, hvad de egentlig bruger på mad og deres husholdningsbudget – men det er der god grund til.

For de fleste sætter et madbudget nemlig ikke bare struktur på hverdagen, men det giver også store besparelser – penge, du i stedet kan bruge på at spare op, tage på ferie for, forkæle sig selv eller bare give lidt luft i et stramt budget. Her i artiklen giver vi gode råd til, hvordan du lægger et realistisk madbudget – og overholder det.

Læs også: Sådan lægger du et godt budget (inklusiv gratis budgetskema)

Gratis madplan skabelon

Der er mange penge at spare ved at planlægge sine indkøb - og med vores gratis skabelon bliver det endnu nemmere. Print skabelonen ud, udfyld den, hæng madplanen op på køleskabet og tag indkøbslisten med, når du skal handle ind. Nemmere bliver det ikke.

Hvor mange penge bruger man på mad?

Det tager lidt tid at lægge et godt madbudget, men ofte er det godt givet ud. En god øvelse er at gennemgå sine udgifter fra de sidste par måneder og se, hvor meget der egentlig er blevet brugt på mad om måneden. Det giver også anledning til at definere, om madbudgettet kun skal være forbeholdt dagligvareindkøb eller om det også skal dække udgifter til to-go-kaffe, restaurantbesøg, byture, rengøringsartikler, personlig pleje m.m.. Her er der ikke noget, der er rigtigt og forkert – det er helt op til dig, hvad dit  husholdningsbudget skal omfatte.

Den hurtige udgave: Opret en madkonto

Du kan også oprette en madkonto og sætte det beløb ind, du forventer at bruge på mad på en måned. Herefter kan du lade det komme an på en prøve og se hvor langt ind i måneden, beløbet rækker. På den måde får du et indblik i, hvor mange penge du bruger på mad, uden at skulle gennemse alle de gamle regninger. Efter prøveperioden kan du justere den faste overførsel til madkontoen. Læg gerne lidt ekstra oveni – en madkonto med en lille buffer er ofte et mere realistisk madbudget.

Hvor meget har du lyst til at bruge på mad og hvad har du råd til?

Dit rådighedsbeløb er selvfølgelig afgørende for, hvad skal du sætte af til madbudgettet hver måned, men det afhænger også af, hvor meget du har lyst til at bruge på mad. Når du lægger et madbudget, handler det altså ikke kun om at vurdere, hvad der er behov for, men også tage stilling til, hvordan du gerne vil bruge dine penge.

Typisk madbudget for 1, 2 eller 4 personer

Madbudget Vigtigste punkter
1 person – Du bestemmer selv hvilke madvarer der skal købes
– Du bestemmer selv hvor og hvor ofte du vil handle
– Mulighed for at lave dine livretter til flere dage
2 voksne – Penge at spare, når I er to voksne
– Klare retningslinjer for, hvad madkontoen skal dække
– Mere realistisk madbudget med fælles bidrag og brug af budgettet
Familie på 4 – Flere udgifter at regne ind i madbudgettet
– Indkøb til madpakker, eftermiddagssnacks og aftensmad til familien
– Flere penge skal afsættes til dagligvarer

Læs mere herunder:

Madbudget for 1 – et godt budget til 1 person

Det gode ved at være alene om udgifterne til mad er, at du selv bestemmer, hvilke madvarer der skal købes. Du bestemmer også selv hvor og hvor ofte du vil handle, hvor meget du vil købe og om det skal være mad på budget, økologisk eller ej – og når du bare er dig selv, så er der gode muligheder for at lave dine livretter til flere dage, når du er alene.

Selvom man ofte siger, at det er billigere at være flere, så er der altså også fordele ved at være 1 om at lægge et madbudget.

Madbudget for 2 voksne – spar penge, når I er to

Ofte er der penge at spare, når man er 2. Det gælder uanset, om I er et ægtepar, roommates, venner eller søskende, der bor sammen.

Når I er 2 voksne, der bidrager til og bruger af budgettet, så er det en fordel med klare retningslinjer for, hvad madkontoen skal dække. På den måde garderer man sig mod misforståelser og får lagt et mere realistisk madbudget.

Madbudget for en familie på 4

Er I en familie på 4, er der flere udgifter, der skal regnes ind i madbudgettet. Der skal handles ind til madpakker, eftermiddagssnacks og så skal der planlægges aftensmad, der kan mætte hele familien. Det betyder også, at der skal sættes flere penge af til dagligvarer og hvis I ikke tidligere har levet med et madbudget, så kan det være svært at ramme det rette leje i første forsøg. Vores bedste råd er at lave et par prøvemåneder og derefter fastsætte en beløb, som jeres familie på 4 vil prøve at leve for.

Sådan overholder du madbudgettet – sparetips og kontrol over forbruget

Det er faktisk ret let at lægge et realistisk husholdningsbudget. Det svære er at overholde det. Det kræver nemlig både disciplin og kontrol – i hvert fald hvis der ikke er meget luft i budgettet. Her får du et par enkle tips, der kan hjælpe dig med at spare penge og holde styr på, hvor mange penge du eller I bruger på mad om måneden.

Sparetip 1: Lav en separat madkonto

Det er nok nemmest, hvis du laver en separat madkonto for de fleste er det en god start. Lav en fast månedlig overførsel og bestil et kort, som du kan betale med, når du handler. Det skiller dine udgifter til madbudgettet fra dine øvrige udgifter og gør det dermed lettere at holde styr på, hvor meget du har brugt.

Sparetip 2: Lav en madplan

En madplan er én af de bedste måder for dig at holde dine udgifter nede. Det giver dig nemlig mulighed for at planlægge ugen, så du får brugt samtlige af de varer, du køber ind. Derudover giver det anledning til at balancere sit forbrug og variere sine retter.

Læs, hvordan du laver en god madplan

Sparetip 3: Kødfri dage, medbragte indkøbsposer og hjemmebag

Når du har et madbudget, du skal overholde, så finder du hurtigt ud af, hvilke varer der tærer på budgettet, hvilke småudgifter der kan undgås og hvor der er penge at spare ved at gå i køkkenet selv og lave aftensmad. Nogle enkle sparetips er at indføre kødfrie dage, selv medbringe indkøbsposer i supermarkedet og ikke mindst bage selv. Se flere gode sparetips til dagligdagen.

Skab luft i økonomien med et gratis madplan skema

Når det kommer til privatøkonomi, er en madplan et simpelt, men effektivt værktøj der kan hjælpe dig med at spare penge, mindske stress og spise balanceret.

Læs hvordan du kommer i gang

13 enkle sparetips i hverdagen

Her giver vi 13 gode tips til, hvordan du kan spare penge, uden at leve på et stramt budget. Vi har inddelt tipsene i mad og drikke, shopping, økonomi og ændring af aftaler.

Se vores 13 gode sparetips

03. marts 2021

Trænger din bolig til en renovering?

Klik her og læs mere