Hvad er en kassekredit?

At have en kassekredit betyder, at du kan få lov at bruge flere penge, end der står på din konto. Din konto får altså lov til at gå i minus med et forudbestemt beløb. Beløbet fastlægger du sammen med din bank, og det kan løbende ændres, hvis der skulle være behov for det.
Hos nogle udbydere er det gratis at få oprettet en kassekredit, mens der hos andre er et gebyr på oprettelsen. Gebyrets størrelse varierer i størrelse.

Forskellen på en kassekredit og et forbrugslån

Kassekredit kan betegnes som en form for forbrugslån, da du ikke skal dokumentere, hvad du vil bruge pengene på og normalt heller ikke skal stille sikkerhed. Den store forskel på en kassekredit og et forbrugslån er, at du kun betaler renter af det beløb, du har brugt. Har du derfor en kassekredit på 10.000 kr., men har kun hævet 1.000 kr., så betaler du også kun renter af de 1.000 kr., selvom du har mere til rådighed. Renterne beregnes normalt én gang i kvartalet.

Endnu en forskel er, at et almindeligt forbrugslån betales tilbage ved hjælp af et månedligt afdrag. I tilfældet med en kassekredit betales beløbet tilbage ved, at din konto igen kommer i plus. Det vil sige, at du selv skal være opmærksom på at få betalt beløbet tilbage, da du ikke vil blive opkrævet en månedlig ydelse.

Forskellen på en kassekredit og et kreditkort

Umiddelbart kan det virke som om, at et kreditkort fungerer på sammen måde som en kassekredit, da du får lov at bruge penge, du ikke har stående på kontoen. Der er dog forskel på de to ting. På kreditkortet løber renten først efter en foruddefineret periode – almindeligvis en måned. Det vil sige, at du kan låne pengene gratis, hvis du blot betaler dem tilbage, inden måneden er gået. Ved en kassekredit løber renten fra det øjeblik, du hæver nogle af de penge, du vil låne. Der er derfor ikke tale om de samme vilkår for disse to lånetyper. Bemærk dog, at en kassekredit kan være knyttet op på et kreditkort.

Læs om flere finansielle begreber

Mere fleksibilitet i hverdagen med et Visa kreditkort fra Express Bank

Med et Visa ONEcard fra Express Bank kan du ansøge om en kredit fra 5.000 kr. og op til 50.000 kr. Vores kreditkort er et godt alternativ til traditionelle forbrugslån.