Hvad er nominel rente?

Nominel rente kaldes også for pålydende rente. Det er den rente, du oftest vil finde angivet på lånedokumenterne, da det er den rentesats, du skal betale for at låne pengene. Det er vigtigt at understrege, at nominel rente ikke har indregnet renters rente, og du derfor ikke får overblik over den fulde renteudgift ved lånet, hvis du kigger på dette tal.
Hvor ofte der så tilskrives renter vil være individuelt fra lån til lån. Nominel rente kan tilskrives pr. år, pr. kvartal eller pr. måned.

 

Hvad er forskellen mellem nominel rente og nominel årlig rente?

Før i tiden var der to begreber, hvor ordet nominel indgik – nominel rente og nominel årlig rente. Dette skabte en del forvirring, da de to begreber blev forvekslet med hinanden. Begrebet nominel årlig rente er det samme som debitorrenten (der også kaldes effektiv rente), og disse begreber bruges derfor oftest. Nominel årlig rente, eller blot debitorrenten, dækker over den samlede renteudgift, du vil skulle betale i lånets løbetid. Debitorrenten medregner derfor både renten og renters rente, så du får det fulde billede af, hvad lånet vil koste i renteudgifter.

Hvad er forskellen på rente og renters rente?

Når vi taler om nominel årlig rente og nominel rente, så er det relevant at udpensle, hvad forskellen på rente og renters rente er, da de to begreber differentierer sig på netop dette punkt. Renten tilskrives det beløb, du låner, da det ikke er gratis at låne penge. Du betaler derfor f.eks. 1000 kr. om året for at låne 10.000 kr., hvis dit lån har en rente på 10% pr. år.Renters rente bliver først relevant på dette låneeksempel, hvis lånet løber i mere end ét år. Der vil du nemlig skulle trække de 10% på både det lånte beløb, men også på renterne for det første år. Efter to år vil renteudgifterne derfor være 10% af 11.000 kr. – altså 1100 kr. I dette eksempel er der ikke taget højde for, at du eventuelt ville have betalt nogle afdrag. Disse er naturligvis med til at mindske din fulde gæld og vil derfor også påvirke beregningen.

Læs om flere finansielle begreber