Spørgsmål til Secure app

Hvad er Express Bank Secure?

“Express Bank Secure” er en app, du skal bruge, når du handler på nettet. EU indfører nemlig et nyt krav om, at betalinger foretaget på nettet, skal godkendes af den, som handler.

Appen fungerer mere eller mindre, som vi kender det fra Nem-ID-appen og skal bruges ved hvert femte køb og når du handler for over 225 kr. Appen skal bruges til dine Express Bank-kort (Visa ONEcard, BAUHAUS-kort og Salling-kort).

Du finder appen i App Store eller Google Play.

Hvornår skal jeg tage appen i brug?

Appen er tilgængelig fra den 1. december, hvor den også skal tages i brug, hvis du forsat ønsker at handle på nettet med ét af dine Express Bank-kort.

Kan jeg købe på mit kort uden at bruge appen?

Nej, ikke når du handler på nettet. Fra den 1. december 2020 er det kun muligt at handle på nettet med dit Visa ONEcard, BAUHAUS-kort eller Salling-kort, hvis du har hentet appen. Handler du i fysiske butikker, er det ikke nødvendigt at bruge appen.

Jeg kan ikke få appen til at virke?

Prøv at slette appen på din telefon og installér den igen. Hvis den stadig ikke virker eller fejler, kan du kontakte vores Kundeservice.

Nogle kunder, som bruger Google Play, oplever problemer ved aktivering af appen. Find hjælp nederst på siden her.

Kan jeg bruge appen til mine andre betalingskort?

Nej, det kan du ikke. Hvis du har et betalingskort i en anden bank, skal du hente deres app, for at benytte dig af sikker betaling til det kort.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en smartphone?

Hvis du ikke har en smartphone, kan du desværre ikke bruge Visa ONEcard, BAUHAUS-kort eller Salling-kort til at handle på nettet med og du vil være nødsaget til at bruge et andet kort. Du kan dog stadig bruge dine Express Bank-kort, når du handler i butikker.

70 23 58 00

01. december 2020

Express bank udvikler app forud for nyt krav om to-faktor godkendelse

Klik her og læs mere