Hvad er PBS?

PBS (i dag Nets) er en automatisk betalingsservice for forbrugere og virksomheder, der ønsker at gøre det nemt at betale deres faste udgifter. Her på siden forklarer vi, hvilke fordele der er ved at bruge Betalingsservice, og hvordan du tilmelder sig PBS.

 

Hvordan foregår tilmelding til PBS?

Hvis du har en regning, du betaler fast hver måned, hvert kvartal eller hvert år, så kan du tilmelde den til PBS. Du opretter en betalingsaftale direkte i din netbank ved at indtaste:

  • NETS nr. (PBS nr.)
  • gr.nr.
  • Kundenummer

Alle tre oplysninger kan findes på det indbetalingskort, du har modtaget. I forbindelse med tilmelding til PBS vælger du selv, hvornår regningen skal betales.

Adgang til din PBS-oversigt

Når du har tilmeldt dine regninger til PBS, skal du ikke længere bekymre dig om at få dem betalt til tiden, da det sker helt automatisk. Der ligger altid en PBS-oversigt tilgængelig i netbanken, så du kan se præcis hvilke beløb, der bliver trukket og som dermed kan hjælpe med at holde overblik på de faste udgifter, der bliver trukket hver måned.

Budgetkonto eller lønkonto til PBS-betaling?

Der er ikke noget krav om, hvilken type konto du skal bruge til sine betalingsaftaler. Det kommer helt an på, om du foretrækker at have alle dine indtægter og udgifter samlet ét sted, eller om du har en særskilt budgetkonto for at holde overblik på din økonomi og forbrug.Uanset, hvilken konto der anvendes til PBS-aftaler, så er det vigtigt at sikre, at der er dækning på kontoen. Hvis ikke der er dækning, så er det nemlig ikke sikkert, at betalingen går igennem. Selvom PBS-aftaler er automatiske, så kræver de altså, at du holder en lille smule øje alligevel.

Fra PBS og Nets

PBS eller Pengeinstitutternes Betalingsservice har eksisteret siden 1968. PBS er mest kendt for betalingsservice, men tilbyder også dankort og internationale betalingskort. I 2009 fusionerede PBS med norske BBS og blev til Nets, men til trods for, at navneændringen er mere end 10 år gammel, så er der stadig mange, der omtaler brugen af betalingsaftaler som PBS-aftaler.

Læs mere om Nets på deres hjemmeside