Værd at vide, om et lån uden sikkerhed

Kære Kunde

Det er med tungt hjerte, at vi har besluttet at afvikle bankens aktiviteter og dermed stopper vi for udlån. Det betyder, at du ikke længere kan ansøge om et nyt lån.  Er du allerede kunde, har det ingen betydning for dit lån på nuværende tidspunkt. Vi holder åbent, og fortsætter med at holde åbent for dig og vores øvrige kunder, så længe I har en konto i banken.

Læs mere og find svar her

Din ansøgning er uforpligtende

Hos mange låneudbydere du mulighed for at låne penge uden sikkerhed. Du kan dermed låne til det, du drømmer om uden at stille sikkerhed.

Når du skal ansøge om et lån uden sikkerhed, er det en  god idé at indhente tilbud fra flere forskellige låneudbydere. Der kan være forskel i renter og vilkår, og ved at kontakte flere udbydere har du mulighed for at sammenligne lånetilbud. Vi anbefaler, at du besøger nogle af de mange sammenligningstjenester, fx Lendme, Lendo, Sambla, Lånio og Samlino.

Hvad er et lån uden sikkerhed?

At låne penge uden sikkerhed betyder, at du ved optagelsen af lånet ikke skal stille nogen form for sikkerhed. Du behøver altså ikke at stille nogen form for pant som sikkerhed for, at lånet bliver betalt tilbage.

Et lån uden sikkerhed er som udgangspunkt ikke bundet til noget bestemt, og du kan dermed bruge pengene, du låner, til lige det du mangler. Hos mange banker og låneudbydere har du mulighed for at tage et lån uden sikkerhed til husprojekter, en rejse, en ny bil, eller hvad du ellers drømmer om – at låne uden sikkerhed giver dermed friheden til at anvende pengene, som du har lyst.

Hvad er kravene for at tage et lån uden sikkerhed?

Bankerne baserer deres kreditvurdering af dig på baggrund af din samlede økonomi. For at de kan hjælpe dig med et lån, er det som regel et krav:

  • at du ikke står registreret i RKI eller Debitor Registret
  • at du har fast bopæl i Danmark og
  • at du er fyldt 18 år

Det er altid en god idé (uanset lånebeløb) for gifte eller samlevende, at begge står på låneansøgningen, da det vil øge muligheden for en godkendelse af låneansøgningen.

Hvornår er der krav om dokumentation?

Det er ikke muligt at låne penge uden dokumentation. Når du ansøger om et lån uden sikkerhed, eller en anden type lån, identificerer du dig via MitID.

Læs mere om at låne penge

Lån penge uden sikkerhed – sådan kommer du i gang:

  1. Få et lånetilbud fra flere låneudbydere. Vi anbefaler, at du besøger nogle af de mange sammenligningstjenester, hvor det er uforpligtende at ansøge om et lånetilbud, fx Lendme, Lendo, Sambla, Lånio og Samlino
  2. Afhængigt af lånets størrelse får du hurtigt svar på din låneansøgning – ofte inden for 2-15 minutter
  3. Kan banken godkende din låneansøgning, står pengene som regel på din NemKonto i løbet af 1-2 hverdage.

Gode råd når du skal vælge et lån uden sikkerhed

Inden du ansøger om et lån uden sikkerhed, er der nogle ting, som det kan være godt at overveje. Vi har udvalgt et par gode råd til dig nedenfor.

(1) Genovervej om du har behov for et lån

Inden du ansøger om et lån uden sikkerhed, er det godt at genoverveje, om du reelt set er nødt til at tage et lån. Alt efter, hvad du planlægger at låne penge til, er der måske andre løsninger i stedet for at låne penge uden sikkerhed. Har du eks. en stor regning at betale, er det måske muligt for dig at få den delt op i mindre betalinger over flere måneder, så du på den måde kan undgå at tage et lån. Eller måske kan du nøjes med en midlertidig kredit i din primære bank til at dække dine udgifter uden at skulle optage et lån og dermed betale stiftelsesomkostninger m.m.

(2) Sørg for at opdatere dit budget

Hvis du har behov for at tage et lån uden sikkerhed, kan det være en god idé først at sikre, at du har opdateret dit budget. Med et godt budget, der indeholder alle dine indtægter og udgifter for året, kan du se, hvor meget luft du har i dit budget til at afdrage på et nyt lån. Med et opdateret budget er du dermed klædt godt på, inden du skriver under på et lån, og sikrer, at du har råd til at afdrage på lånet.

Læs, hvordan du nemt laver et budget i Excel.

(3) Sammenlign lån fra flere udbydere

Der kan fra låneudbyder til låneudbyder være stor forskel i priser, renter og vilkår for et lån uden sikkerhed. Derfor er det en god idé at indhente tilbud fra flere forskellige udbydere, inden du skal låne penge uden sikkerhed. Med flere tilbud på samme beløb og med samme løbetid har du mulighed for at sammenligne tilbuddene og vælge det lån, der passer bedst til dine behov og din økonomi.

(4) Saml dine lån

Hvis du står og skal optage et lån og i forvejen har flere eksisterende lån, kan det være en fordel for dig at samle dine lån hos én låneudbyder i et såkaldt Samlelån. Når du samler dine lån, betaler du kun gebyrer m.m. til én udbyder, og du vil typisk kunne spare mellem 1.500-3.000 kr. om måneden. Så for dig, der har anden eksisterende gæld, vil det typisk være en fordel at tage et Samlelån med kontantudbetaling oveni fremfor at tage et nyt særskilt lån uden sikkerhed.

Par snakker om fællesøkonomi

Hurtigt lån uden sikkerhed

Du udfylder din låneansøgning online, og underskriver med MitID – og med dit samtykke indhenter banken al nødvendig dokumentation automatisk uden noget besvær for dig.

Det er et krav, at låneudbyderen vurderer din kreditværdighed, når du ansøger om at låne penge. Det gør de for at sikre, at din økonomi kan bære at optage et lån, og at du har råderum til at kunne tilbagebetale lånet. De foretager kreditvurderingen på baggrund af dine indtægter, udgifter, rådighedsbeløb mv.

Det er dermed ikke muligt at låne penge uden en kreditvurdering, og uanset lånets størrelse skal du derfor give samtykke til, at de må få adgang til oplysninger om din økonomi. Oplysningerne indsamles og behandles sikkert og fortroligt.

Ofte stillede spørgsmål om lån uden sikkerhed

    Hvad kan jeg låne penge til?

    Som udgangspunkt blander låneudbyderen sig ikke i, hvad du skal låne penge til. Det er din beslutning. Men det er et lovkrav, at du i forbindelse med din ansøgning angiver, hvad du skal bruge pengene til.

    Hvad er et lån uden sikkerhed?

    Et lån uden sikkerhed betyder, at banken ikke kræver sikkerhed for dit lån. De tager ikke sikkerhed i din ejendom eller ejendele. I stedet baserer de deres kreditvurdering af dig og din økonomi.

    Hvor meget kan jeg låne?

    Du kan ofte låne helt op til 300.000 kr. Ansøger du om et Samlelån, kan du ansøge om sammenlægning af lån for helt op til 400.000 kr.

    Hvad er fordele og ulemper ved et lån uden sikkerhed?

    Fordelen ved et lån uden sikkerhed er, at du ikke skal stille enten et hus eller en bil som sikkerhed for dit lån. Ulempen kan være, at du betaler en lidt højere rente for lånet end hos andre banker, hvor du skal stille sikkerhed for lånet.

    Hvordan øger jeg mine muligheder for at få et lån?

    Det kan være en god idé, at I er to, som ansøger om et lån sammen, da det kan øge muligheden for et lån, idet I er to, som hæfter for lånet.

    Hvor gammel skal jeg være for at låne penge?

    For at låne penge skal du være fyldt 18 år.

    Kan jeg låne penge i en weekend?

    Du kan sende din ansøgning afsted alle tider på døgnet, men ansøgningen behandles som regel i låneudbyderens åbningstider.

    Hvad skal mit rådighedsbeløb være?

    Som udgangspunkt skal du regne med 5.000 kr. + 3.500 kr. for en ekstra voksen + 2.500 kr. for et barn.

    Kan jeg låne penge uden MitID?

    Nej. Du skal have MitID for at kunne ansøge om et lån.

    Kan jeg låne penge uden en kreditvurdering?

    Nej, det er ikke muligt at låne penge hos en bank, uden at der bliver foretaget en kreditvurdering.

    Hvilke dokumentation skal jeg indsende?

    Du skal som udgangspunkt oplyse dokumentation for dine indtægter og udgifter.

    Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg låner penge?

    Det kan give god mening, at være opmærksom på hvad du betaler for lånet og hvad du skriver under på. Det er altid en god idé at undersøge markedet grundigt, hvis du er på udkig efter billige lån. Sammenlign prisen med andre låneudbydere og sørg for at læse alle dokumenter igennem, inden du underskriver. Undersøg også, om banken er troværdig – hvad skriver andre kunder om banken på fx Trustpilot.