FAQ – værd at vide om en kassekredit

Her vil vi forsøge at besvare de oftest stillede spørgsmål om en kassekredit. Vi håber derfor, at du vil læse med og at du får svar på dine spørgsmål.

Kassekredit – hvad er det?

En kassekredit er en fleksibel låneform, som gør det muligt for dig at have et ekstra ”rådighedsbeløb” inden for en aftalt kreditramme, selvom kontoen skulle være gået hen og blevet tom. Det vil sige, at du kan hæve flere penge fra din konto, end du egentlig har.

Hvordan fungerer en kassekredit?

Med en kassekredit har du mulighed for løbende at hæve et variabelt beløb på op til et aftalt maksimum – fx 25.000 kr. Omkostningerne ved kreditten er også variable, da du løbende betaler renter af det beløb, som du har trukket på kassekreditten.

Et eksempel kan være:

Ole har en kassekredit på 25.000 kr. Oles vaskemaskine går i stykker, men pga. andre udgifter den måned er hans løn så småt begyndt at slippe op. Han beslutter sig for at bruge 2.000 kr. af sin kassekredit til at købe en ny vaskemaskine. Når Ole får løn igen går 2.000 kr. af hans løn til at dække underskuddet på kassekreditten.

Mand med vaskemaskine der er gået i stykker

Hvem kan få en kassekredit?

I princippet kan alle med en lønkonto eller en konto i banken få en kassekredit, med mindre du står registreret i RKI.

Hvad koster en kassekredit – og kan man få en billig kassekredit?

Det kan være svært at afgøre, hvor billig en kassekredit du kan få, da renten typisk ligger på mellem 10-20% for en kassekredit. Der er derfor stor forskel på, hvad en kassekredit koster hos de enkelte banker og det er vigtigt, at du undersøger markedet grundigt. Renten og betingelserne for at oprette en kassekredit varierer nemlig meget fra bank til bank – og et langt stykke hen ad vejen, kan det også være et spørgsmål om, hvor meget du kan forhandle dig til hos din nuværende (eller primære) bank. Du skal dog aldrig lade sig nøjes med det første tilbud, banken kommer med. Kan du ikke forhandle renten længere ned, kan det være, du kan få rabat på stiftelsesgebyret (gebyr for oprettelse af kreditten) eller rabat på eventuelt løbende gebyr (fx et årsgebyr).

Har du spørgsmål til, hvordan man beregner en kassekredit, er det bedst, at du kontakter din bank, så de kan hjælpe dig med den konkrete beregning af kassekreditten.

Billede af sparegris og kvinde i baggrund

Kassekredit – hvad er fordele og ulemper?

Fordele:

  • En kassekredit kan give dig fleksibilitet i økonomien, fordi du har et beløb til rådighed og som du kan bruge i reserve, hvis behovet pludseligt opstår.
  • Renten på en kassekredit er som udgangspunkt billigere sammenlignet med renten for overtræk – hvis din konto fx går i overtræk, uden at du har en aftale med din bank.
  • Renten kan være til forhandling i banken.
  • Du betaler kun for kassekreditten, når du bruger den.
  • Du bestemmer selv hvornår og hvor meget, du vil afdrage på kassekreditten.

Ulemper:

  • Hos langt de fleste banker, skal du betale for at få oprettet en kassekredit, men gebyret varierer meget fra bank til bank.
  • Du har ikke en fast ydelse, du skal betale hver måned, hvilket i værste fald kan betyde, at gælden vokser dig over hovedet.
  • Det kan være dyrt at være i overtræk på en kassekredit, hvis du fx får lavet et stort overtræk kan det være svært at få nedbragt igen.