)
Rejser

Ferie på afbetaling - fordele og ulemper

Når du endelig skal ud at rejse (eller på bryllupsrejse), bør det også være en rejse, du tænker tilbage på med et smil på læben. En rejse, hvor du ikke skal indgå en masse kompromisser, fordi pengene ikke helt rækker. Et lån til rejsen kan give dig de oplevelser, du drømmer om og være med til at sikre, at der både er råd til det rette hotel, lækker mad på turen og spændende oplevelser. Noget af det sidste, man har lyst til på ferien, er at stå i køkkenet, tage opvasken og løse andre praktiske gøremål. Nogle ekstra penge på lommen er med til at give dig en bekymringsfri ferie, du kan nyde fuldt ud.

Der er både fordele og ulemper ved at købe en ferie på afbetaling – og i denne artikel får du svar på, om det er det rigtige for dig. Vi gennemgår nemlig de forskellige muligheder, du har for at købe en rejse på afbetaling, så du kan træffer den bedst muligt beslutning om, hvordan ferien skal finansieres.

Lån penge til din ferie

Forhindrer økonomien dig i at realisere dine rejsedrømme? Når du låner til ferie hos Express Bank, kan dine rejsedrømme blive til virkelighed med det samme.

Hvordan køber jeg en rejse på afbetaling?

Der er flere tilgange til at købe en ferie på afbetaling. Nogle foretrækker at dele betalingen op i rater hos rejsebureauet, de bestiller hos. Andre vælger at tage et forbrugslån, et ferielån eller banklån for at få råd til at rejse. Uanset hvilken af de 4 finansieringsmuligheder du vælger, så kommer du til at betale rejsen i rater. Det vil sige, at du deler betalingen op i overkommelige portioner, så du slipper for at betale for hele rejsen på én gang.

Det er helt almindeligt at betale rejsen i rater, fx over 12 måneder, så du har betalt ferien af og er klar til at rejse igen næste år. Vælger du denne løsning, skal du huske, at du over det næste år skal kunne sætte penge af hver måned til at betale af på rejsen.

Overvejer du at købe en rejse på afbetaling? Så kan du i de næste afsnit blive klogere på, hvilke af de fire lånemuligheder du skal benytte, når du skal afsted på drømmerejsen.

Forbrugslån – ferie på afbetaling med maksimal frihed

Hvis du vælger at optage et forbrugslån, har du stor frihed til at bestemme, hvordan pengene skal bruges. Lånet er, som navnet indikerer, til generelt forbrug. Du kan derfor selv bestemme, hvor stor andel af lånet, der skal gå til ferien, og hvad der ellers skal gå til andet forbrug. Du vælger typisk selv, hvor stort et beløb, du vil låne, og så betaler du månedligt af på lånet i den ønskede løbetid. Fordelen ved at bruge denne type lån til en ferie på afbetaling er netop, at du får frihed til at bestemme over, hvor meget af lånet der skal gå til rejsen og hvornår de skal være betalt tilbage (dog inden for max løbetiden). Ulempen er dog, at du kommer til at betale renter og gebyrer i lånets løbetid.

Ferielån – skræddersyet til den rejselystne

Et Ferielån er en anden mulighed for at købe din rejse på afbetaling. Fordelen er, at lånet er skræddersyet til formålet og du skal derfor ikke redegøre for, hvad pengene skal bruges til, når du søger om at låne. De skal naturligvis bruges på ferie. Dog bestemmer du i vid udstrækning selv, hvor meget du skal bruge til ferien.

Hos Express Bank kan du finansiere din rejse med et Ferielån. En anden fordel ved netop denne løsning er, at du med det samme får at vide, om du er godkendt eller ej, og du har pengene på din NemKonto allerede efter få hverdage. Der er altså ultrakort tid fra du tager beslutningen og til dine rejsedrømme kan realiseres.

Læs mere om vores ferielån

Rejsebureau – lad andre om det administrative

Benytter du dig allerede af et rejsebureau, vil du ofte støde på den mulighed at kunne finansiere din ferie eller rejse gennem dem. Rejsebureauer har som regel en aftale med et eller flere finansieringsselskaber, så de kan tilbyde dig en ferie på afbetaling. Nogle rejsebureauer tilbyder deres kunder det gratis, hvor andre tager gebyrer for at klare denne del. Undersøg derfor altid dine muligheder, før du beslutter dig.

Fordelen ved at købe en rejse på afbetaling gennem et rejsebureau er, at de klarer store dele af papirarbejdet. Ulempen er dog, at nogle rejsebureauer tager gebyrer for at klare denne del for dig og du kommer til at være bundet til gælden, renterne og gebyrerne. Undersøg derfor lånets betingelser og omkostninger, før du accepterer lånetilbuddet. Derudover får du mindre frihed til at bestemme over, hvad pengene skal gå til, da du kun kan låne til det, rejsen koster.

Banklån – tryghed fremfor alt

Er du uvant med at opsøge nye lånemuligheder, så kan du også købe din rejse på afbetaling gennem banken. Hvis du har et godt forhold til din bank, og du har en fin kreditværdighed, kan du oftest forhandle dig frem til en lavere rente på dit lån.

Ulempen ved at låne penge til rejser på afbetaling i banken er dog, at de ofte vil have mere sikkerhed i at vide, at det lille lån kun går til din rejse eller ferie. Du har derfor ikke lige så stor frihed med lånet, som du har med et almindeligt forbrugslån.

Undersøg også, om du kan lave en aftale med din bank, hvor du får en kredit. Det betyder, at du på din rejse kan trække over på dit kort, så du ikke begrænser din rejse til, hvad du har stående på kontoen. Med en kredit betaler du banken tilbage løbende, som var det et lån.

Før du ansøger, kan du her på hjemmesiden beregne, hvor meget du skal betale hver måned (månedlig ydelse), hvis du tager et rejselån.

Beregn den månedlige ydelse online

Før du accepterer lånetilbuddet og køber din ferie på afbetaling

Uanset hvor du vælger at søge hen for at låne til din rejse, så er det en god idé at sammenligne flere tilbud, før du vælger, hvordan ferien skal finansieres. Herunder har vi listet en række faktorer, som er gode at være opmærksom på, inden du køber din ferie på afbetaling:

Renter

En af de ting, du skal holde øje med i lånetilbuddet, er renten. Det er en procentsats af det lånte beløb, som du skal betale oven i det lånte beløb. Renten varierer fra tilbud til tilbud, og ofte afhænger den af lånets størrelse.

Læs mere om renter i vores ordbog

Gebyrer

Det er sjældent, du vil finde et lånetilbud, hvor der ingen gebyrer er. Gebyrerne bliver tillagt lånet af mange årsager. De mest almindelige gebyrer på lånetilbud er forskellige former for administrationsgebyrer. Det kan være gebyrer forbundet med stiftelse af lånet, administrering af lånet undervejs og andet. Banker og finansieringsselskaber kan kalde gebyrerne for andet end førnævnte, men det er i bund og grund det samme. Før du køber din ferie på afbetaling, skal du være bekendt med, hvilke gebyrer du pålægges ved optagelse af lånet.

ÅOP (Årlig Omkostning i Procent)

En god tommelfingerregel til når du skal vælge det rette lån til ferie og rejser er at gå efter den laveste ÅOP. Denne post er årlige omkostninger i procent. Det betyder, hvor mange penge du årligt betaler for lånet. Det er både renter og gebyrer lagt sammen, så der ikke er nogle omkostninger uden for ÅOP’en.

Læs mere om ÅOP i vores ordbog

Misligholdelse af gæld

At købe sin ferie på afbetaling er kun en god idé, hvis du er sikker på, at du kan betale lånet tilbage inden for dets løbetid. Hvis du overskrider lånets løbetid og mangler at betale lånet ud, bliver det til misligholdt gæld. Dette kommer til at have ekstra omkostninger for dig, der har optaget lånet. Så ender lånet med at blive betydeligt dyrere, end hvad aftalen oprindeligt var. Hvis du fortsat ikke kan betale din gæld tilbage, kan du ende i RKI, der er et register for dårlige betalere. Inden du vælger at købe en rejse på afbetaling, skal du altså sikre dig, at du ikke er – eller ikke kommer i – en økonomisk situation, hvor du ikke er i stand til at betale rejsen af i de rater, der er aftalt.

Læs mere om RKI i vores ordbog

Inden du låner penge til din rejse, er det en god ide at lægge et realistisk feriebudget.

02. august 2021

Hvad koster det at have bil?

Klik her og læs mere