)
Motor

Leasing eller køb – hvad kan bedst betale sig for dig?

Leasing af bil. Det er noget de fleste, bilinteresserede har en holdning til og en forestilling om – men det er de færreste, der har sat sig grundigt ind i leasinguniverset og dets muligheder og begrænsninger.  I denne artikel sætter vi fokus på leasing af biler – og stiller skarpt på, hvornår en leasingaftale er det rigtige valg og hvornår det bedre kan betale sig at købe en ny bil. Du får med andre ord hjælp til at besvare spørgsmålet: Skal jeg lease eller købe bil?

Afliv myterne om leasing af biler

Der er mange misforståelser om leasing af biler. Blandt de hyppigste er forestillingerne om, at leasede biler kun må køre i Danmark og at de ikke må lånes ud til andre. Der er også mange, der tror, at leasede biler konsekvent giver dyre efterregninger og at man, uanset hvad, er bundet til leasingaftalen i hele dens løbetid. Svaret på de fire eksempler på misforståelser er det samme: It depends!

Der findes nemlig mange forskellige typer af leasingaftaler, heriblandt nogle, der giver mulighed for udlån, udlandskørsel og som gør det muligt at opsige leasingaftalen før tid. Hvis du overvejer at lease bil, men er i tvivl om, hvad en leasingaftale indebærer, så er det bedste råd at være nysgerrig og opsøgende. Stil spørgsmål om det, du er i tvivl om og læs aftalen godt igennem, inden du underskriver. Og hvis aftalen ikke opfylder dine ønsker, så spørg, om det er noget, der kan tilkøbes/tilføjes til aftalen. Først efter at du har sat dig ind i mulighederne, er du klar til at tage en beslutning om, om du skal lease eller købe bil.

Nye regler betyder dyrere leasingbiler

Der er mange myter om leasing, men regeringens forslag om stramninger af registreringsafgiften er ikke en af dem. I efteråret 2017 blev der nemlig indført nye regler for registreringsafgifter på biler. De nye regler indebar bl.a. en stramning af afgiftsreglerne vedrørende leasing af biler og det betyder, at det fremover kan blive væsentligt dyrere at lease bil.

Du kan læse meget mere om de nye regler for leasing her.

Kan det betale sig at lease?

Har du sat dig ind i mulighederne for leasing, men er du stadig i tvivl om, om det bedst kan betale sig at lease eller købe bil? Så er der en række ting, der kan være gode at tage højde for med henblik på at tage den endelige beslutning.  At vælge om man skal lease eller købe handler nemlig i høj grad om at tage stilling til sit eget behov – det gælder både kørselsbehov og dit behov for udskiftning samt om følelsen af ejerskab.

Dit kørselsbehov

Kører du den samme distance til arbejde hver dag, og forventer du ikke, at dette vil ændre sig henover de næste 3, 4 eller 5 år? Så kan det være en fordel at købe bil fremfor at lease. På den lange bane viser leasingaftalen sig oftest at være dyrere end bilkøbet. Set fra et økonomisk perspektiv kan det derfor godt betale sig at overveje at købe bil.

Hvis du omvendt ikke ved, hvordan din hverdag ser ud næste år, eller om 2 eller 3 år, så kan det måske bedre betale sig at lease. Kunne du fx forestille dig at takke ja til et job i udlandet eller flytte familien tættere på eller længere væk fra arbejdspladsen? Så er det sandsynligt, at dit kørselsbehov vil ændre sig, så du enten har brug for en anden type bil eller slet ingen bil. I begge tilfælde kan en leasingaftale være fordelagtig, fordi den giver mulighed for at skifte bil jævnligt eller at opsige aftalen og droppe bilen uden at skulle tage stilling til evt. salg og værditab.

Dit behov for udskiftning

Hvis du havde din egen bil, hvor ofte ville du så have lyst til eller behov for at udskifte den? Det spørgsmål kan du med fordel stille dig selv, inden du vælger, om du vil lease eller købe bil. Måske planlægger I en familieforøgelse, som kan ændre på jeres krav til fx bilens størrelse eller type ? eller måske har du en interesse for biler, som gør, at du ofte undersøger muligheden for at udskifte eller opgradere til en anden bil. Uanset hvilken grund du har til hyppigt at ville udskifte bilen, så kan det være oplagt at kigge efter en god leasingaftale, hvis du ikke kan forestille dig at beholde bilen i længere tid.

Dit behov for ejerskab

I dag kører der 2.790.000 millioner biler på de danske veje1, og der er sikkert mange flere danskere, der går og drømmer om at eje deres egen bil. Det er der en god grund til. Bilejerskab handler nemlig om meget mere end at have adgang til bilen. Det handler om tryghed, identitet og status – og ikke mindst om at føle sig hjemme. De fleste føler sig mere hjemme, slapper mere af og er gladere for at køre i deres egen bil, og derfor vælger mange at købe fremfor at lease. Inden du kaster dig ud i en leasingaftale, er det derfor vigtigt at forholde sig kritisk til, hvordan du vil have det med, ikke at eje den bil, du kører i til daglig og at skifte bil hvert kvartal eller hvert halve år. Det er nemlig helt afgørende for, om du bliver glad for den beslutning, du har truffet, uanset om det er at lease eller købe.

Når du skal vælge, om du vil lease eller købe bil, skal du kort sagt tage stilling til, om en leasingaftale kan dække dine behov, hvilken løsning der bedst kan betale sig økonomisk, samt om du har lyst til at køre i en bil, som ikke er din egen.

Kilde1: Danmarks Statistik

Alternativer til leasing og køb

I sidste ende handler det om, at få taget en beslutning som passer til din økonomi, dine ønsker og dine behov – og måske viser det sig, at hverken leasing eller køb er det rigtige for dig. I det tilfælde bør du overveje andre muligheder, som fx at købe en brugt bil. Der er mange velholdte brugte biler på markedet, og der er rigtig gode muligheder for at finde en bil, du bliver glad for. Det kan du læse meget mere om i artiklen her, hvor vi sætter fokus på de mange forskellige på muligheder for at købe en helt ny og en brugt bil – det er nemlig en historie for sig. Du kan også læse om mulighederne for at optage et billån, så du kan få bilen, du altid har drømt om.

12. september 2019

13 enkle sparetips i hverdagen

Klik her og læs mere