Forbrugerviden

DET LÅNER DANSKERNE TIL!

Ekspres Bank har udarbejdet deres årlige lånebarometer, som viser, at danskerne i vid udstrækning optager lån til bil.

Ekspres Bank har netop udarbejdet deres årlige lånebarometer på baggrund af de låneansøgninger, banken har modtaget i løbet af 2015. Resultatet viser, at danskerne låner til bil – både når vi investerer i en ny model, og når den gamle skal vedligeholdes. ”Bil” som låneformål udgør i alt 27% af det samlede antal ansøgninger, efterfulgt af boligforbedring, der repræsenterer 19% af ansøgningerne. På en tredjeplads finder du ”møbler og hårde hvidevarer”, som 16% har ansøgt om lån til.

csm_Laanebaromter_med_logo_92b2bd7553

Ingen forskel på øst og vest
På tværs af landets geografiske regioner finder du ingen forskelligheder. Det er de samme tre låneformål, som går igen fra den nordjyske top til den sydligste del af Danmark. Samme ensartethed afspejler sig i de respektive aldersgrupperinger: Låneformålene forbliver de samme, uagtet om ansøger er i 20’erne, 50’erne eller 70’erne.

Ekspres Bank reagerer på kundeefterspørgsel
I Ekspres Bank har man bemærket en ændring i forbrugernes lånemønstre gående i retning mod en mere påpasselig tilgang til privatøkonomi og – forbrug, hvilket også reflekteres i lånebarometret, hvor større planlagte projekter, der omhandler bolig og bil, prioriteres. Ekspres Bank har hidtil fokuseret på at tilbyde lån i mindre beløbsskala, men banken reagerer nu på en større efterspørgsel efter en anden type produkter. I den forbindelse er Niklas Melén blevet ansat for at udvikle bilfinansieringsprodukter. Niklas fortæller:

– Vi kan konstatere, at en større andel af vores kunder og ansøgere efterspørger produkter, der i højere grad er skræddersyet til et specifikt låneformål. Pt. tilbyder vi udelukkende lån uden tilknytning til selve låneformålet. I forhold til billån vil det være et lån uden sikkerhed/pant i bilen. Vi arbejder på at udvide vores produkt sortiment, således at vi kan blive endnu mere relevante med hensyn til billån for et større publikum.

 

PS:
Banker er omfattet hvidvaskloven, og derfor er en bank forpligtet til at spørge låneansøger om, hvilket formål et lån skal opfylde.

12. oktober 2016

Hvad er succeskriterierne for en effektiv reklame?

Klik her og læs mere