Går du og tænker på at optimere og omlægge energikilderne i dit hjem til vedvarende og grøn energi? Uanset om du bor i lejlighed eller er husejer, er det en god investering at foretage energioptimering af din bolig – både set i forhold til den gavnlige effekt på miljøet, men også set ud fra et økonomisk perspektiv, hvor der oftest kan være penge at hente. Her på siden guider vi dig igennem nogle af de energiforbedringer, du kan investere i til dit hjem.
Økonomiske fordele ved grønne energiforbedringer
Når du energioptimerer dit hjem ved eksempelvis at installere solceller, nedsætter du samtidig dine økonomiske udgifter til strøm. Når du får installeret solceller, producerer du selv en del af din strøm, og det sparer dig for penge, du ellers ville betale til dit elselskab. Udover installering af solceller kan du også energiforbedre dit hus ved eksempelvis at installere jordvarme, isolere dine varmerør eller udskifte dit oliefyr med et mere energieffektivt fyr eller en varmepumpe.
Et hjem, der er energioptimeret, er også et hjem, der er lettere at sælge. Hvis du går med salgstanker er det derfor en god idé at tænke i grønne løsninger, der højner din boligs værdi. Potentielle købere ser ikke kun de nye vinduer i huset, men lægger også vægt på den markant lavere varmeregning, der følger med vinduerne. Penge, som i stedet kan bruges på rejser eller andre ting, der kan forsøde din dagligdag.
Visse faktorer betyder, at du ikke kan spare yderligere i dit energiforbrug. Det har for eksempel ingen betydning for dit elforbrug til køleskab, fjernsyn og lignende, hvor mange I bor i husstanden.
Skån miljøet og få et bedre indeklima
Fordelene du vil kunne se frem til, når du har energioptimeret din bolig, kan ikke kun mærkes ved, at der måske er lidt flere penge til sommerferien, efter elregningen er minimeret. Det har også en positiv effekt på miljøet. Det, at vedvarende energi nedbringer den CO2, der udledes i atmosfæren, gør, at de grønne tiltag, du foretager dig i dit hjem, er med til at skåne miljøet. Næsten uanset hvilke tiltag du vælger, når du foretager energiforbedringer i hjemmet, forbedrer det hjemmets indeklima og mindsker dermed også problemer med fugt og skimmelsvamp. Det betyder, at du og din familie sikres de bedst mulige betingelser for optimal trivsel samtidig med, at I skåner miljøet.
Tilskud til energiforbedringer
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet indgik i 2012 en aftale med de danske energiselskaber, der forpligtede energiselskaberne til at hjælpe danskerne til at spare på energiforbruget. I praksis betyder det, at du udover at kunne søge råd, vejledning om energiforbedringer i hjemmet, også kan se frem til økonomisk tilskud og et højere fradrag. Når du har taget beslutningen om at energiforbedre dit hjem, skal du kontakte det energiselskab, du ønsker at benytte, før du begynder din energioptimering. Det er forskelligt, hvilke ydelser de enkelte energiselskaber yder tilskud til, men overordnet set drejer det sig om følgende ydelser:
- Alle typer isolering
- Varmekilde-udskiftning (fx gas- oliekedler, elvarme udskiftes til fjernvarme)
- Udskiftning af vinduer til nye energivinduer
- Solcelleanlæg, jordvarme og andre former for vedvarende energi
- Opsætning af varmepumpe
- Rådgivning i energirenovering
- Andre typer energirenovering
Læs mere om mulighederne for økonomisk tilskud og betingelserne for håndværkerfradrag på grønne renoveringer hos Energistyrelsen.
Få råd til at foretage energiforbedringer i dit hjem
Hvis du går med tanker om at bygge nyt eller renovere, kan det godt betale sig at tænke i energioptimering fra projektets begyndelse. Med et Byggelån fra Express Bank kan du komme i gang med din boligs energiforbedringer allerede i dag. Vi tilbyder et attraktivt Byggelån, hvor du har mulighed for at låne op til 300.000 kr. til en yderst konkurrencedygtig rente. Du kan ansøge om et lån til boligforbedring her eller læse om de forskellige finansieringsmuligheder her.
Økologisk bronzemærke
Klik her og læs mere