Renovering og moderniseringsprojekter i hjemmet kan være en stor udgift, men der findes en række boligforbedringer, som også kan foretages med økonomien for øje. Enten fordi de tjener sig selv ind, fordi du efterfølgende sparer penge på driften – eller fordi de øger dit hjems værdi væsentligt.
Alle hjem er forskellige og hvilke boligforbedringer, der er en god investering, afhænger meget af dit hjems type, størrelse og beliggenhed. Der er dog en række boliginvesteringer, som næsten altid vil være en fornuftig økonomisk forretning. Vi gennemgår fem af dem her:
Hvis du har brug for hjælp til finansiering af dit byggeprojekt, så læs om vores byggelån, hvor du kan låne op til 300.000 kr. til boligforbedringer med en attraktiv rente.
Læs også, hvordan du kan låne penge til renovering af din bolig
1. Kælderrenovering
En kælder, som ikke er istandsat, tilfører stort set ingen værdi til dit hjem, mens en kælder i beboelseskvalitet kan have stor positiv betydning for din boligs værdi, også selv om den ikke kan godkendes til beboelse. I hvert fald hvis du bor i et attraktivt område med høje boligpriser. Særligt hvis du bor i en mindre bolig, kan det gøre en kæmpe forskel at have gode rum i kælderen, der kan bruges til andet end blot opbevaring. Har du et stort hus i et område med lave kvadratmeterpriser, vil værdien af en kælderrenovering til gengæld være begrænset.
Omfangsdræn og isolering, der sikrer et tørt og godt indeklima i kælderen, gulvvarme og ikke mindst pæne, vedligeholdte gulve samt nye lofter og vægge kan være nok til at sikre en større værdistigning.
2. Facaderenovering
Hvis du står over for et boligsalg, er en facaderenovering en af de boligrenoveringer, der har størst potentiale til at påvirke salgsprisen på din bolig. Er din facade præget af slid og skader, vil en nypudset facade ofte betyde en værdiforøgelse væsentligt over prisen for forbedringen.
3. Nyt køkken eller bad
Køkken og bad er nogle af de elementer, der er vigtigst for din boligs værdi. Et nyt, billigt køkken eller bad er væsentligt bedre for din boligs værdi end et ældre – også selvom det måtte være velholdt. Derfor kan der være fidus i at indsætte et lavpriskøkken eller billige badeværelseselementer, hvis et af disse rum er nedslidte, og du står over for et hussalg.
Du kan få køkkeninspiration her.
Etablering af badeværelse nummer to – særligt i boliger i flere plan – er også en boligforbedring, der typisk vil tjene sig selv hjem igen ved et boligsalg.
4. Altan
Danskerne er vilde med deres uderum og etablering af altan kan være en af de absolut mest økonomisk fornuftige boligforbedringer. Hvor stor værdiforøgelse en altan kaster af sig, afhænger af altanens størrelse og retning ift. solen, men bor du i en større by med høje kvadratmeterpriser, vil investering i en altan oftest være en god forretning ved videresalg af boligen.
5. Energirenovering
Energiforbedring af hjemmet er en af de mest fornuftige typer boligforbedringer, du kan investere i. Vælger du fornuftige løsninger, vil de tjene sig selv hjem i løbet af en årrække pga. lavere energiomkostninger. Meget tyder også på, at energipriserne kommer til at stige i de kommende år, hvilket blot vil få energiforbedringerne til at tjene sig endnu hurtigere hjem. Og så er ”grøn istandsættelse” endvidere dækket af håndværkerfradraget, så du kan trække dine udgifter til en lang række energirenoveringer fra i skat.
Læs mere om betingelser og godkendte ydelser for håndværkerfradraget hos SKAT.
Isolering, solcelleanlæg, jordvarme og nye vinduer er nogle af de energirenoveringer, der samtidig kan have stor betydning for dit hjems energimærkning og værdi ved videresalg.
Læs mere om hvor billige lån du kan optage hos Express Bank.
Lån til boligforbedringer
Uanset om du overvejer boligforbedringer som en investering i din boligs værdi, eller fordi du drømmer om en opgradering af dit hjem, kan du låne pengene her hos Express Bank. Vores byggelån kan bruges til nyt køkken, bad, altan eller andre typer boligrenovering.
Når du optager lån til en boligforbedring, har vi mulighed for at tilbyde en meget fordelagtig, lav rente, hvor du kan låne op til 300.000 kr. Hvis du vil låne til forbedring af bolig, skal du være ejer af enten hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus. Lånet skal bruges til en ”fastmonteret boligforbedring” i din ejerbolig. Start din ansøgning til et lån til boligforbedringer allerede i dag – din boligdrøm er kun få klik væk!
Overvejer du at investere i boligforbedringer?
Hos Express Bank kan du nemt og enkelt låne op til 300.000 kr. til de boligforbedringer, du drømmer om. Vores Byggelån til boligforbedringer har en fordelagtig lav rente.