Hvad er en ulykkesforsikring?

En ulykkesforsikring dækker, hvis uheldet skulle være ude, og du kommer til skade. Det kan for eksempel være ved et styrt på cykel eller et fald på trappen. Kort fortalt er ulykkesforsikringen derfor en ven i nøden, der sikrer, at du ikke kommer i økonomiske problemer, fordi du har været udsat for en ulykke.
Normalt kan du regne med, at forsikringen koster mindre end 100 kroner om måneden

Vær sikker med en ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring er ikke lovpligtig i Danmark, men mange vælger alligevel at have én, så de ikke skal bekymre sig over andre aspekter i en i forvejen ubehagelig situation. Skulle du være i den situation, at du har flere ulykkesforsikringer på én gang f.eks. hvis dit arbejde også har tegnet en, der dækker dig i fritiden, så kan de begge udbetales, hvis du kommer til skade.

Hvad dækker en ulykkesforsikring?

Det er forskelligt fra selskab til selskab, hvordan dækningen er, men ofte dækker en ulykkesforsikring erstatning ved varige mén, behandlingsudgifter, transportudgifter og dødsfald som følge af en ulykke og lignende. Du kan vælge enten at tegne en heltidsulykkesforsikring, hvor du er dækket hele tiden både i fritiden og på arbejdet, eller blot en deltidsulykkesforsikring, der udelukkende dækker dig i din fritid.

Prisen på en ulykkesforsikring

Prisen på en ulykkesforsikring varierer – specielt fordi du også kan vælge, hvor meget du vil være forsikret for. Det er den forsikringssum, din méngrad bliver udregnet efter, og som derfor er bestemmende for, hvad du får udbetalt ved varige mén. Er du forsikret for et højt beløb, vil forsikringen ofte også være dyrere. Normalt kan du dog regne med, at forsikringen koster mindre end 100 kr. om måneden. Skal du have ekstra dækninger, som for eksempel er nødvendigt, hvis du dyrker farlig sport, så kan prisen blive højere.

Husk at få dækket dine børn

En ulykkesforsikring er personlig. Derfor er dine børn ikke dækket af din, med mindre det specifikt er angivet i policen for din forsikring. Mange forældre tror, at deres børn er dækket af institutionens eller skolens ulykkesforsikring. Det er dog ikke, som de fleste tror, og ved redelige uheld, der ikke kan tilskrives manglende opsyn eller mislighold af skolens forpligtelser, så dækker deres ulykkesforsikring ikke. I disse tilfælde vil det derfor være nødvendigt at have en selv, for at kunne få dækket de økonomiske følger af ulykken.

Læs om flere finansielle begreber